Folkekirken har sat priserne for gravsteder markant op. Det er sket for at flytte ressourcer fra de døde på kirkegården til det kirkelige liv, men det har som konsekvens fået mange danskere til at droppe familiegravstedet, skriver Kristeligt Dagblad.
Udviklingen får både en sognepræst og en biskop til at frygte for dansk kirkegårdskultur, lyder det i avisen.
Der findes ikke centrale opgørelser over, hvor mange gravsteder der er blevet sløjfet på grund af de landsdækkende takststigninger, men der er tale om et betydeligt antal, vurderer Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.
- At kirkegårdskulturen er under forandring, har vi vidst i årtier, og det hænger sammen med, at folk i stigende grad bliver kremeret i stedet for kistebegravet. Men det er da beklageligt og uhensigtsmæssigt, at de stigende takster for vedligeholdelse har fået den udvikling til at accelerere, siger han til Kristeligt Dagblad.
En af dem, der har mærket prisstigningen, er 89-årige Knud Friis.
Han havde siden 2006 betalt cirka 900 kroner årligt for vedligeholdelsen af sin kones gravsted, hvor han også selv en dag skal begraves. Men prisen steg med 177 procent til cirka 2500 kroner efter en takstvejledning fra Kirkeministeriet i 2011.
Det var for dyrt, så nu står Knud Friis selv for vedligeholdelsen.
Flere andre steder i landet har de stigende takster for vedligeholdelse fået mange til helt at droppe gravstedet.
Udviklingen bekræftes af en markant stigning i de såkaldte hjemfaldne gravstedskapitaler, hvor menighedsrådenes indtægter fra sløjfede eller udløbne gravsteds-aftaler er steget fra 169 millioner kroner i 2011 til 215 millioner kroner i 2014.
Kirkelig debattør og sognepræst i Lillerød Carsten Mulnæs ærgrer sig over tendensen.
- Retorikken har været, at folkekirken hellere vil bruge penge på kirkeliv end på kirkegårdsdrift. Men det er en falsk skelnen. For de dødes have er til for de levendes skyld, siger han til avisen.
/ritzau/
