Vildt tilbud på benzin skabte kæmpe kaos

Nicolai Busekist

105 uger siden

|

18/12/2022
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Det er efterhånden en sjældenhed, at man støder på en tankstation med tilbud på benzin. Derfor bliver det også udnyttet, når det endelig er tilfældet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Falder man over et godt tilbud på benzin, handler det om at slå til.

I disse tider er det sjældent, at man har heldet med sig, når bilens tank er tom. Derfor valgte man også at slå til, da de fandt ud af, at de kunne fylde bilens tank med benzin eller diesel til kun 9,99 kr.

Fredag eftermiddag blev der holdt åbningsfest på den nye Shell Express-station på Vejlevej i Kolding.

For at fejre, at båndet blev klippet til den nye tankstation, valgte Shell at give de danske bilister en tidlig julegave, ved at sælge benzin eller diesel til kun 9,99 kr.

Foto: Presse-fotos.dk

Det var kun muligt at tanke til den lave pris fra kl. 14 til kl. 17 fredag - og det var der rigtig mange, der valgte at udnytte.

Det skriver Presse-fotos.dk, der havde en fotograf på stedet. Fotografen har beskrevet det som værende 'kaoslignende tilstande'.

For at sikre, at det ikke forstyrrede trafikken for meget, var det et krav, at al indkørsel til den nye tankstation foregik fra Vejlevej i sydgående retning.

Det medførte, at bilister, der havde et ønske om at fylde bilens tank til en lav pris, holdt i kø så langt øjet rækker.

Foto: Presse-fotos.dk

Ikke nok med, at det var muligt at fylde tanken med enten benzin eller diesel til en lav pris, stod personalet også klar til at dele gaveposer ud til en række af de bilister, der dukkede op mellem kl. 14 og kl. 17 fredag eftermiddag.

Forud for åbningen har Søren Møller Maretti, der er direktør for mobilitet i DCC Energi, der driver Shell-stationerne i Danmark, udtalt, at det er blevet en tradition at holde åbningsfest med lave priser på brændstof.

"Vi har tradition for at holde en åbningsfest med rigtigt lave priser på brændstof, når vi åbner en ny station, og det kommer vi naturligvis også til at gøre i Kolding. Så når datoen er fastlagt glæder vi os til at byde alle i Kolding og omegn velkommen til tre timer med billigt brændstof," sagde han.