26 procent af de danske mænd har onaneret i arbejdstiden, mens det samme gælder for 8 procent af de danske kvinder.
Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Søndagsavisen.
Sexolog Jakob Olrik ærger sig over, at kvinderne ikke fylder mere i statistikken:
- Når man har målt folks stresshormoner, så er dobbelt så mange kvinder end mænd stressede. Det med lige at tage en pause, hvor man forkæler sig selv og giver sig selv noget selvkærlighed, gør, at man bliver mere rolig og afstresset, siger Jakob Olrik til Søndagsavisen.
Jakob Olrik mener ikke, at mændenes tendens til at onanere mere i arbejdstiden, skyldes, at mænd fra naturens side har en større sextrang end kvinder.
- Ideen om, at mænd er mere liderlige, er en skrøne. Vi er bare opdraget til at stå ved det og gå og tage på dilleren og lige hurtigt kaste os id på lokummet og tage en spiller. Mens kvinder er opdraget til at være underspillende, ærekære, uskyldige, rene og pæne, så det ligger mere fjernt fra kvindetankegangen, men det ligger fjernt fra deres natur, siger Jakob Olrik.
Der er ikke noget arbejdsretligt problem i, at man onanerer i arbejdstiden, hvis det ikke er til gene for kollegerne eller går ud over arbejdet. Det mener Klara Hoffritz, som er advokat i HK/Privat.
- Som ansat er man forpligtet til at levere det arbejde, man er ansat til. Og selvom lidt personlig tid er tilladt, er udgangspunktet, at man kun bruger tid på arbejdsrelevante ting. På samme måde, som nogle arbejdspladser har forbudt rygepauser eller indført selvbetalte pauser. Men en arbejdsgiver skal som hovedregel ikke kontrollere, hvad de ansatte laver, når de går på toilettet, siger Klara Hoffritz.
Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: