Vild med dans- kendis afsløret: Tjente kassen på stjålne opskrifter

Laurids Gjelstrup

4 dage siden

|

27/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vild med dans-kendis tjente kassen på stjålne opskrifter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Morten Kjeldgaard har i årevis været kendt som en elsket danser fra 'Vild med dans', men i nyere tid har han også opbygget et navn som influencer og onlinecoach.

Nu befinder han sig dog i modvind, efter det er kommet frem, at han har solgt madplaner indeholdende opskrifter og billeder, som tilhører andre, uden at have fået lov.

Det skriver Avisen Danmark

En række madudbydere og bloggere, herunder iForm, Valdemarsro og Benedictes Mad, bekræfter over for RADIO IIII, at deres materiale er blevet brugt i Kjeldgaards træningsforløb, hvor kunder betaler omkring 1300 kroner om måneden.

Ifølge to juridiske eksperter er der tale om et klart brud på ophavsretten, som ifølge loven ikke blot gælder brug, men i endnu højere grad kommerciel udnyttelse.

”Det er i strid med ophavsretten at offentliggøre billeder og opskrifter uden tilladelse,” forklarer professor i medieret ved SDU, Sten Schaumburg-Müller, mens Jan Trzaskowski, professor i markedsføringsret, fastslår:

”Du må ikke sælge noget, der baserer sig på andres indhold, der er taget uden tilladelse.”

Søforklaring ifølge eksperter

I en mail til RADIO IIII forsøger Kjeldgaard at forklare sig med henvisning til en ekstern samarbejdspartner, som angiveligt stod for indholdet i madplanerne.

Men ifølge eksperterne fritager det ham ikke for ansvar, da det i sidste ende er hans virksomhed, der distribuerer materialet.

Flere af de ramte opskriftsudbydere fortæller, at de har kontaktet ham gentagne gange siden efteråret, og at han har undskyldt og lovet at rette op.

Ikke desto mindre indeholder en madplan fra marts 2025 fortsat kopieret indhold.

Morten Kjeldgaard understreger i sin udtalelse, at han tager sagen alvorligt og har valgt at udskifte leverandøren.

Alligevel har sagen kastet skygger over hans brand, og sat spørgsmålstegn ved, hvor grundigt der føres kontrol med indhold i kommercielle onlineprodukter.