Er du i farezonen? Ét månedligt tjek kan redde din økonomi

Laurids Gjelstrup

3 dage siden

|

27/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ét månedligt tjek kan redde din økonomi.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange pensionister er økonomien nøje afstemt, og derfor kan selv små fejl i pensionen få store konsekvenser.

Alligevel er det ikke alle, der ved, hvor vigtigt det er at følge med i de oplysninger, der løbende bliver registreret om deres indkomst og skat. Netop dét er afgørende for, om pensionen bliver udbetalt korrekt og hvornår.

Det skriver Faglige Seniorer

Hele året rundt sender Skat og Udbetaling Danmark oplysninger ud, som er med til at afgøre, hvor meget man får i pension. Allerede i november starter årshjulet, når forskudsopgørelsen for det kommende år lander.

Her bør man tjekke, om indkomsten stemmer overens med det, man faktisk forventer at få.

Det er også muligt at justere oplysningerne, hvis økonomien ændrer sig, og det kan være en klar fordel.

Justeringer sikrer nemlig, at man betaler den rigtige skat og samtidig får pensionen udbetalt på det rette grundlag

Dette anbefales der

I december kommer årsbrevet fra Udbetaling Danmark, som viser, hvad man kan forvente at få i pension året efter.

Her fremgår det også, om man kan få tillæg som ældrecheck, mediecheck eller helbredstillæg. De første udbetalinger, herunder ældrecheck og mediecheck, lander sammen med pensionen i januar.

Midt i marts kommer årsopgørelsen fra Skat, som giver et samlet overblik over det forgangne års indkomst og skat. Disse oplysninger er afgørende for den endelige pensionsopgørelse, som kommer i juni.

Har man indkomst fra udlandet eller selvstændig virksomhed, kommer opgørelsen først i oktober.

Det anbefales at gennemgå pensionsopgørelsen nøje og reagere, hvis noget ikke stemmer. Man kan finde information og få hjælp via borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark.

At holde øje med de rigtige tal kan i sidste ende sikre ro i økonomien, og i hverdagen.