Vild med dans-finale: Dette par vinder

Julie Møller

210 uger siden

|

18/12/2020
Nyheder
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der er ingen tvivl om, hvem favoritterne til at vinde er.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I morgen aften er der finale i Vild med dans. De startede 12 par, og nu er der tre dansepar tibage: Albert Rosin Harson og Jenna Bagge, Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen og Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst.

Feltet var i lang tid helt åbent, fordi nydanserne gjorde det så godt. Og samtidig har der været en del overraskelser undervejs. I semifinalen måtte Emili og Mads pakke danseskoene og forlade konkurrencen.

“Emili og Mads har jo ligget som nummer to som favorit til at vinde gennem hele sæsonen, fordi de dansemæssigt var så dygtige. Men de havde altså ikke seerstemmerne med sig,” siger Mathias Reimer Larsen, der er Vild med dans-ekspert og oddssætter hos Danske Spil.

Den anden overraskelse var, at Albert Rosin Harson sammen med Jenna Bagge dansede sig ind i finalen, på trods af, at de aldrig har oplevet at få de helt høje karakterer fra dommerne, Og her understreger Mathias Reimer Larsen pointen om, at Vild med Dans er en popularitetskonkurrence, mere end det er en dansekonkurrence.

“Vi må bare erkende, at Albert og Jenna er et virkelig populært par, som måske ikke får topkarakterer fra dommerne, men det gør de til gengæld fra seerne. Derfor vurderer vi også, at de ender på en andenplads med odds 3.35. Men hvis de laver en virkelig fed freestyle og får dommerne med sig – så kan de altså godt gå hen og vinde” lyder vurderingen.

De her er favoritter

Dog er favoritterne til at stå med det eftertragtede Vild med Dans-trofæ Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.

“Merete og Thomas har både dommernes karakterer og masser af seerstemmer med sig. De er også et meget populært par hos 50+ målgruppen, som nok er den målgruppe, der følger mest trofast med i Vild med Dans. Parret har gjort det godt helt fra start og har højnet niveauet gang på gang. Og så stråler de altså bare sammen. Det tror jeg, går lige i hjertet på folk,” siger Mathias Reimer Larsen.

Ifølge oddssene må Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst nøjes med en tredjeplads i årets Vild med Dans.

“De har selvfølgelig gjort det rigtig godt, siden de er nået til finalen. Men Silas har efter min vurdering manglet et eller andet i dette års Vild med Dans. Det håber jeg, han får tilbage næste år,” lyder det fra Mathias Reimer Larsen.