Vild med dans-favoritter afslører: Vi skal holde nytår sammen

Julie Møller

207 uger siden

|

30/12/2020
Nyheder
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Parret hopper ind i det nye år sammen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er slet ingen tvivl om, at der skete noget helt særligt, da Albert Rosin Harson og Jenna Bagge blev sat sammen som par i dette års sæson af Vild med dans. Det var tydeligt for alle seere af det populære danseprogram, at parret havde en særlig kemi.

“Jeg vil ikke sige, at der er flirt i luften, men der er god kemi i luften. Så ikke noget der, men vi har det sindssygt sjovt sammen, og vi er glade for hinanden, men jeg tror det er mere et bror og søster-forhold, end det er en flirt,” sagde Albert Rosin tilbage i oktober til Realityportalen. 

Parret holder fast i, at de blot er rigtig gode venner, og det venskab varer ved, selvom den sidste dans i Vild med dans er overstået.

Albert og Jenna holder fast i, at de blot er rigtig gode vennerFoto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.

Nytår med kageklubben

Nu fortæller Jenna Bagge til Billed Bladet, at de to skal hoppe ind i 2021 sammen. Det gode forhold har både resulteret i, at Albert har mødt Jennas familie, og så har han også fået en plads i en helt særlig klub. Han har nemlig fået lov til at blive en del af Kageklubben, som består af en række ‘Vild med dans’-deltagere og kærester.

Det er sammen med Kageklubben, at Albert og Jenna skal fejre nytårsaften. 

“Kageklubben er alle mine venner. Det er Martin Reichardt, Morten Kjeldgaard, Mille og Asta, Julia Sofia og så kærester,” fortalte Jenna tidligere på året.

En corona-venlig aften

Jenna Bagge forsikrer, at det bliver en corona-venlig aften. Der bliver både sprittet af og holdt afstand. Derudover bliver de alle testet inden aftenen.

“Jeg henter Albert, og så bliver vi testet. De andre bliver også testet. Lige som til Vild med dans,” fortæller hun.