Nu melder Inger Støjberg ud om fremtiden i Venstre

Julie Møller

207 uger siden

|

30/12/2020
Nyheder
Fotograf: Steen_Brogaard
Fotograf: Steen_Brogaard
Inger Støjberg er ikke længere næstformand for Venstre. Nu udtaler hun sig om fremtiden i partiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går trak Inger Støjberg sig som næstformand for Venstre.

“Når makkerskabet nu er nået til en korsvej, så handler det altså ikke om politiske uenigheder. Men om, at jeg for mit vedkommende ikke længere har tillid til, at jeg kan lede Venstre med min næstformands fulde opbakning. Derfor måtte jeg handle nu, og derfor måtte Inger trække sig som næstformand her til aften.”

Sådan skrev Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse i går og tilføjede:

“For mig at se skal Inger være et stort og vigtigt aktiv for Venstre i mange år fremover. Nu skal vi have afklaret spørgsmålet om en rigsret. Herefter vil Inger kunne fortsætte som en vigtig del af Venstres Folketingsgruppe, selv om hun ikke længere er næstformand.”

Det er dog ikke sikkert, at Inger Støjberg er med på ide. DR har spurgt den tidligere næstformand, om fremtiden er i partiet, og det er hun ikke sikker på.

“Jeg skal lige vende skråen. Jeg skal lige overveje, hvad der nu skal ske - det synes jeg egentlig også er fair nok, fordi det kom som noget af en overraskelse for mig det her. Så jeg skal lige tænke mig om i et stykke tid,” siger Inger Støjberg.

Et samarbejde med problemer

Inger Støjberg blev valgt som næstformand sidste år, og sammen med Jakob Ellemann-Jensen skulle de favne Venstre. Men det samarbejde har ikke været uproblematisk.

Det er især uenighed om, hvorvidt partiet skal støtte en eventuel rigsretssag mod Inger Støjberg, der har været medvirkende til at, hun ikke længere er næstformand. Sagen handler om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig, og det var Inger Støjberg, der i hendes tid som udlændinge- og integrationsminister stod i spidsen for den sag.