Vil have funktion fjernet: "Ikke er et sikkert sted for børn at færdes"

Skrevet af Mathias Busekist

01/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Funktionen har medført, at det ikke længere er et sikker sted for børn og unge at færdes.

Dagens topnyheder

Chatbotten, som Snapchat har tilføjet til dets applikation, har medført, at det "ikke er et sikkert sted for børn og unge at færdes".

Sådan kommer det i hvert fald fra Medierådet for børn og unge. Derudover er chatbotten blevet kritiseret af en hel række eksperter.

Og nu har rådet altså fået nok.

Således opfordrer de nu til, at Snapchat dropper funktionen med det samme.

"Snapchat bør fjerne 'My ai' for børn og unge straks. Chatbotten er som standardindstilling på et øjeblik blevet uomgængelig for tjenestens mange brugere, som ikke kan fravælge den uden at skulle betale for det. Det er helt uacceptabelt, at Snapchat anvender en forretningsmodel, hvor børnebeskyttelse koster ekstra," udtaler Miriam Michaelsen, der er formand for rådet, i en pressemeddelelse.

Instansen mener, at der er så stor usikkerhed omkring chatfunktionen, at det bør og skal få betydning for appen.

Blandt vil Snapchats målgruppe, som primært er børn og unge, vil komme til at tro, at der er et menneske bag.

"'My ai' er endnu et af mange eksempler på, at techgiganterne lancerer produkter og funktioner, som ikke er sikre for børn og unge. Det illustrerer tydeligt, at der er er brug for styrket regulering, håndhævelse og ikke mindst reel aldersverificering af brugerne på de digitale tjenester," udtaler Miriam Michaelsen.

For at kunne fjerne "My AI"-funktionen fra sin - eller sit barns - Snapchat-konto, kræver det et Snapchat-abonnement, der koster 249 kroner om året.

Medierådet for børn og unge arbejder med at rådgive om børn og unges forbrug af diverse medier. Derudover er det den instans, der bestemmer aldersanbefalingen for film.