Danske Bank og Nordea udsender advarsel

Henrik Rothenbücher

81 uger siden

|

01/06/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Både Danske Bank og Nordea er offer for svindel

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere modtager i disse dage falske sms'er og mails, der udgiver sig for at være fra Danske Bank og Nordea – men det er ikke tilfældet.

I stedet er der tale om svindel, oplyser Forbrugerrådet Tænk i en advarsel, som de har udsendt gennem deres app 'Mit Digitale Selvforsvar'.

Danske Bank

"Vær opmærksom på en ny type falsk sms, hvor svindlerne opfordrer til at klikke på et link i beskeden, for at stjæle kortoplysninger og få adgang til MitID (se eksempel nedenfor)," skriver Danske Bank og understreger:

"Disse sms'er er falske!"

Foto: Danske Bank / Mit digitale selvforsvar

Nordea

Også de falske mails fra "Nordea" indeholder links.

- Der er både falske mails og SMS'er i omløb, som udgiver sig for at være fra Nordea (se nyeste eksempel herunder), skriver Nordea og tilføjer:

- De indeholder links, 'log på' eller 'fjern blokering' knapper, der forsøger at franarre dig personlige oplysninger via vellignende login-sider! Men selvom de ligner, så lad dig ikke narre – de er falske!

Foto: Nordea / Mit digitale selvforsvar

Begge banker opfordrer til, at de slettes med det samme.

Hvis man er i tvivl eller har givet personlige oplysninger, opfordres man til at kontakte banken direkte på deres officielle telefonnummer.

Husk altid

  • Du må IKKE klikke på links i disse sms'er og mails.

  • Hverken Danske Bank eller Nordea beder dig om at følge links i sms'er og mails.