Vidste du det? Så stor er lønforskellen mellem mænd og kvinder

Emil Martesen

7 uger siden

|

30/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vidste du det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kan ikke herskes tvivl om, at der altid har været en lønforskel mellem kønnene.

Mændene har gennem generationer fået flere penge mellem hænderne, men det lader angiveligt til, at den økonomiske ulighed mellem kønnene fortsat lever i bedste velgående på det danske arbejdsmarked.

Det viser spritnye tal fra Danmarks Statistik.

De nye tal afslører, at lønforskellen mellem mænd og kvinder steget en anelse fra 2022 til 2023 og ligger nu på 12,4 procent.

Forskellen er mest markant i regionerne, hvor kvinder i gennemsnit tjente 46.313 kroner om måneden, mens mænds månedsløn lå på 55.177 kroner.

En del af denne ulighed skal måske ses i lyset af de forskelle i arbejdsfunktioner mellem mænd og kvinder i regionerne.

Historisk set er løngabet mellem kønnene ellers blevet mindre, og siden 2004 er forskellen indsnævret med omkring 25 procent.

Men udviklingen er langsom, og ifølge Anne-Louise Lindkvist, kunderådgivningschef i Sampension, har det seneste års lønstigninger haft indflydelse:

"Det kan blandt andet skyldes, at danskerne i 2023 generelt fik de højeste lønstigninger i årevis", lyder det fra hende i en skriftlig kommentar til TV 2.

Alligevel ser Lindkvist med bekymring på, at kvinder fortsat økonomisk sakker bagud. Hun peger på, at denne ulighed kan få konsekvenser senere i livet, da kvinder i gennemsnit lever længere og typisk har lavere pensionsopsparinger:

"Der er stadig betydelig kønsforskel på, hvad danskerne tjener. Og at kvinder fortsat generelt halter langt efter mændene rent økonomisk er bekymrende".

Der er dog god grund til håb.

Kvinders uddannelsesniveau fortsætter med at overgå mænds, og de nye barselsregler har ført til en markant stigning i fædrebarsel.

Ifølge kunderådgivningschefen bør dette over tid bidrage til at mindske den økonomiske ulighed mellem kønnene.