Viborg HK henter landsholdsstreg i Team Tvis

admin

10 år siden

|

14/04/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stregspilleren Mette Gravholt skal fra næste sæson forstærke Viborg HK i Dame Håndbold Ligaen.

Den 29-årige landsholdsspiller meldte allerede i januar ud, at hun ville stoppe hos ligakonkurrenterne fra Team Tvis Holstebro til sommer.

Viborgs elitechef Jakob Vestergaard ser tilgangen af Gravholt som en klar styrkelse af truppen.

- Jeg er meget tilfreds. Vi får endnu en dansk landsholdsspiller og tilmed Danmarks bedste stregspiller til klubben.

- Dertil er Gravholt i top-tre i verdenen som angrebsstreg, så det er en rigtig vigtig spiller, som vi nu har fået underskrift fra, siger Vestergaard i en pressemeddelelse.

Mette Gravholt glæder sig også til at prøve noget nyt.

- Viborg HK er et naturligt step op for mig i min udvikling. Det gælder både i forhold til at blive matchet til træning og i kamp. Jeg synes, at hele Viborgs setup er meget professionelt, og jeg glæder mig rigtig meget, siger hun.

/ritzau/