Vi køber igen på klods. Det viser tal fra Danmarks Statistik. De samlede forbrugerkreditter nåede op på 21,3 milliarder kroner i første kvartal 2014.
Det er især købekort eller kontokort, som kan anvendes som betalingsmiddel i en butik eller kæde, som vi vælger at bruge, når vi køber uden at betale kontant.
Dermed er vi oppe på det samme niveau, som kreditterne lød på i tredje kvartal 2008, da finanskrisen kulminerede med Lehman Brothers konkurs 15. september. Her nåede forbrugerkreditterne op på 21,6 milliarder kroner.
- Derefter faldt kreditterne til midten af 2011, hvor de bundede på 18,3 milliarder. Siden er de så igen begyndt at kravle opad. Først langsomt i 2011 og 2012, men det seneste år er der kommet mere fart over feltet, siger Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.
Boligøkonomen pointerer, at det ikke er nogen dårlig nyhed, at danskerne igen tør låne penge:
- I hvert fald ikke hvis man tager de nationaløkonomiske briller på. Et højere forbrugsudlån er nemlig ofte tegn på, at danskerne ser lysere på fremtiden, og det er vigtigt for den kommende vækst i økonomien.
- Således har vi tidligere set, at forbrugerkreditterne stiger i perioder med høj vækst og positive takter på boligmarkedet, mens det modsatte gør sig gældende i perioder med mere dyster stemning, siger Lise Nytoft Bergmann.
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard siger, at stigningen kan være tegn på, at der er et gryende forbrugsopsving undervejs.
- Det harmonerer med, at vi kan konstatere, at danskerne er blevet langt mere optimistiske på det seneste. En anden forklaring er formentlig skærpet konkurrence i butikkerne, hvor forbrugslån i højere grad bliver brugt som en del af markedsføringen, siger hun.
Lone Kjærgaard peger dog på, at det uanset årsagen er bekymrende, at flere danskere igen optager dyre forbrugslån.
- Det er særligt bekymrende, at de rene blankolån igen er på vej opad. Et forbrugslån er meget sjældent en billig løsning, da enten renter eller gebyrer som regel er tårnhøje, siger hun.
/ritzau/
