Verdenskendt filmproducer død: Vandt Oscar

admin

10 år siden

|

05/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske filmproducer Saul Zaentz, som gennem sin karriere har vundet en Oscar hele tre gange, er død. Han blev 92 år.

Zaentz døde af Alzheimers, lyder det fra hans familie ifølge Hollywood Reporter.

Filmproduceren vandt en Oscar for bedste film for Gøgereden i 1976, Amadeus i 1985 og Den Engelske Patient i 1997.

Gøgereden med Jack Nicholson i hovedrollen blev hædret fem gange med verdens mest prestigefyldte filmpris - blandt andet for bedste kvindelige og mandlige skuespiller. Den Engelske Patient høstede endnu flere statuetter - den fik ni Oscar-priser.

Zaentz har også lavet en animeret version af Ringenes Herre i 1978 samt film som Mosquito Coast og Goya's Ghosts.

Saul Zaentz beskæftigede sig ikke kun med det store lærred. I 1950'erne etablerede han pladeselskabet Fantasy Records og skrev blandt andet kontrakt med Creedence Clearwater Revival.

/ritzau/dpa