Verdens værste tandpine: Teenager fik trukket 232 tænder ud

Sol Stoffregen

|

24/07/2014

Dagens topnyheder

I forrige uge blev lægerne på et indisk hospital mundlamme, da de undersøgte 17-årige Ashik Gavais mund, som i en længere periode havde gjort frygtelig ondt.

Ashik var voldsomt hævet og øm i sin højre kæbe. En undersøgelse viste, at teenageren led af en sjælden vækst, som påvirkede hans anden kindtand i nederste højre side. Det skriver Indiatimes.

Læs også: Gift mand besøger læge efter blod i urinen - årsagen overrasker alle

- Ashik var diagnosticeret med kompleks sammensat oodontoma, hvor en gumme producerer flere tænder. Lidt ligesom en tumor, forklarer lægen Dr. Sunanda Dhiware-Palwankar, der var dybt forundret over Ashiks mund.
 
Tandlægerne besluttede sig for at operere den hårdramte knægt ved hjælp af hammer og mejsel. Efter syv timer havde lægerne trukket 232 tænder ud af drengens mund. Nogle af tænder var bittesmå som perler, mens andre var større end almindelige tænder.

Læs også: Rebecca skulle have fjernet æggestokke, men så sker det utænkelige

Tidligere har der været tilfælde med tumorer i munden, der gemte 37 tænder, men man kender ikke til tilfælde, der minder om Ashiks.

Den næsten "tandløse" teenager har nu 32 tænder, ligesom de fleste.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se flere billeder fra Ashiks operation her: