Verdens ældste gorilla fylder år: Du gætter aldrig alderen

Mathias Nielsen

84 uger siden

|

14/04/2023
Nyheder
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Fatou har netop haft fødselsdag. Hun er verdens ældste gorilla, og har da også levet i ganske mange år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er forskelligt, hvor gamle dyr bliver. Mennesket er som pattedyr et af dyr, som der lever længst tid. Typiske kæledyr som hund og kat bliver sjældent mere end 15 år, men der er som altid undtagelser.

Mennesket siges at nedstamme fra aben, hvilket man da også nemt kan se. Aber og mennesker har mange ting til fælles - også i forhold til alder.

I går havde verdens ældste gorilla nemlig fødselsdag.

Fatou, som hun hedder, bor til dagligt i Berlin Zoo. I går kunne Fatou fejre sin 66-års fødselsdag, hvilket altså er noget af en bedrift.

For at fejre den særlige dag havde personalet i Berlin Zoo da også disket op med det helt store bord, som bestod af frugt, grøntsager og vandmelon.

I vandmelonen var der kræset ekstra for sagerne, da man på fineste vis havde skåret to sekstaller for at indikere Fatous alder.

Ruben Gralki er dyrepasser i Berlin Zoo. Han fortæller ifølge VOA News, at en gorilla som Fatou normalt bliver 45-50 år gammel i naturen.

Selvom dyr i zoo generelt har en tendens til at leve længere end deres arts naturlige gennemsnit, så er alt over 60 år for en gorilla meget specielt.

Selvom Fatou siges at være 66 år gammel, så vides det faktisk ikke med hundrede procent sikkerhed.

Fatou ankom til Berlin Zoo i 1959, hvor man vurderede hende til at være to år gammel.

Før det var hun ejet af en sømand.

Foruden Fatou har Berlin Zoo fire andre gorillaer, men Fatou har sit eget område på grund af hendes høje alder.

Fatou kan nemt komme hen til de andre gorillaer, men hun holder sig mest for sig selv, fortæller Ruben Gralki.