Venner gik på den lokale bar: Vågnede i Spanien

Ninna Andreasen

|

28/04/2015

Dagens topnyheder

En gruppe på fire mænd fra England gik lørdag ud for at få et par drinks på en lokal bar.

Stemningen steg til usete højder, og byturen endte helt i Spanien. Det skriver Daily Mail.

Mændene, der alle er 23 år, tog en taxa til Birmingham Lufthavn uden andet end det tøj, de havde på, og en iPhone-oplader til deling.

- Det virkede som en god idé på det givne tidspunkt. Det begyndte som en joke, og så eskalerede det ligesom, siger Matt Weyman. 

Før vennerne vidste af det, havde de betalt 600 kroner til en taxa og stod i kø til et fly til Spanien iført sweatre. Da de vågnede i Spanien, ringede de til deres respektive chefer for at forklare.

Læs også: Venner tog i byen for at få en øl - vågner 11.000 kilometer væk i Thailand

To af dem planlægger at blive i Spanien den næste uge, mens de to andre måtte flyve hjem for at passe deres job. Nogle af cheferne tog bedre mod nyheden end andre.

- Jack er bogstaveligt talt lige fløjet hjem, men da han ringede til sin chef i weekenden, måtte han give en salgstale over telefonen for at beholde sit job, siger Matt Weyman.

Historien om den vilde druktur og afledte flyrejse har nået flere medier.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

When you go to Stourbridge for a night out, and end up in Malaga, here we are sports fans #marbs

— Dan Griffiths (@DanGriff2) 25. april 2015