Vender 'Oxen' tilbage? Nu svarer TV 2 på spørgsmålet, alle har ventet på

Kamille Isaksen

15 uger siden

|

03/09/2024
Nyheder
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Nu kan TV 2 endelig løfte sløret for deres planer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne sad som klistret til skærmen, da TV 2's succesrige serie 'Oxen' rullede over skærmen, og hver episode fik danskerne til at hige efter mere.

Siden da har der været stor spænding blandt fans, som utålmodigt har ventet på at få svar på spørgsmålet: Kommer der en efterfølger?

Nu kan TV 2 endelig løfte sløret for deres planer, og nyheden vil uden tvivl glæde de mange seere, der har fulgt serien med stor interesse.

En af de mest succesfulde TV 2-dramaserier i de senere år får endnu en sæson, nemlig ‘Oxen’.

Optagelserne til den nye sæson er netop gået i gang i Frederikshavn, og serien får premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2025.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

I rollen som den tidligere jægersoldat Niels Oxen ses igen Jacob Hauberg Lohmann, ligesom resten af det stærke firkløver er med i sæson to: Josephine Park som PET-agenten Margrethe Franck, Ellen Hillingsø som PET-chef Frigg Mossman og Birgitte Hjort Sørensen som forretningskvinden Kajsa Corfitzen.

Desuden medvirker Kristian Halken, Caspar Phillipson, Christian Tafdrup, Andreas Jebro, Hanne Hedelund og flere andre.

"Danskerne var vilde med første sæson, så jeg er utroligt glad for, at vi kan dele en ny sæson med dem. Seriens fokus på magt og demokrati er altid vigtigt og relevant, og samtidig bliver det en actionfyldt fortælling, når Oxen rykker ud af skoven, og vi følger ham på flugt," siger Pernille Bech Christensen, der er TV 2 senior executive producer.

Søren Balle instruerer den nye sæson af Oxen Foto Mike KollöffelTV 2

Omdrejningspunkterne er det samme

"Det er et stort privilegie at lave en sæson to af en tv-serie, og vi er meget stolte over, at det er blevet muligt. Vi er gået til arbejdet med stor respekt for første sæson og for de mange seere, der har elsket at følge med i fortællingen indtil nu", siger seriens to producere, Senia Dremstrup og Caroline Schlüter.

I ‘Oxen II’ er det igen magt og forræderi, der er omdrejningspunkterne, når den hemmelige magtelite Danehof arbejder på at vælte regeringen og omstyrte demokratiet. Både Oxen og Margrethe må gå under jorden, mens PET-chef Frigg Mossmann kommer tættere på det mål, hun gennem længere tid – og i al hemmelighed – har arbejdet på: nemlig at afsløre magtens mørke mænd.

Alt imens har Danehofs nyeste medlem, Kajsa Corfitzen, sin helt egen og utilregnelige agenda.

Brostrøm og Thorsboe er endnu engang i front

Den nye sæson er ligesom første sæson skabt af forfatterparret og tredobbelte EMMY-vindere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe på baggrund af Jens Henrik Jensens bestseller-bogserie.

Serien optages i Jylland, København, på Fyn og i Litauen, og alle seks afsnit instrueres af Søren Balle.

Producere er Senia Dremstrup og Caroline Schlüter, mens Pernille Bech Christensen er senior TV 2 executive producer.

‘Oxen’ bliver produceret af SF Studios til TV 2 ved producerne Senia Dremstrup og Caroline Schlüter med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn og Creative Europe Media.

Du kan se eller gense første sæson af ‘Oxen’ på TV 2 Play.