Vanvittige priser har ført til ændring hos Lidl og Aldi: Kunderne raser

Mathias Madsen

121 uger siden

|

23/08/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En lille ændring på mange af produkterne i supermarkeder som Lidl og Aldi har fået massevis af kunder til at brokke sig på de sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Priserne på blandt andet fødevarer i Danmark er den seneste tid eksploderet, men det er faktisk ikke kun herhjemme, at de stigende priser presser forbrugernes økonomi. 

Coronakrisen og krigen i Ukraine har nemlig haft konsekvenser for det meste af verden, og det har ført til voldsomme prisstigninger på blandt andet fødevarer.

Særligt mælkeprodukter er én af de ting, som er steget usædvanligt meget i pris, og det har nu fået Aldi- og Lidl-butikker til at gøre noget, som har skabt en mindre 'shitstorm' på de sociale medier. 

Priserne på for eksempel smør er nemlig steget så voldsomt, at flere af de tyske supermarkedskæders butikker har set sig nødsaget til at sikre deres varer med såkaldte tyverimærkater, som ellers normalt kun bliver brugt på dyre varer som for eksempel oksemørbrad, kaffe, energidrik, barberblade og lignende. 

Nu har det altså dog spredt sig til helt almindelige varer som for eksempel smør, og det har skabt vrede på blandt andet Twitter. 

Her kan man således læse, hvordan Aldi og Lidls tyske kunder raser mod supermarkedskæderne på grund af klistermærkerne, som er et tegn på ekstreme priser. 

"Det kan ikke passe #Lidl! Er vi kommet dertil, hvor almindeligt #Smør skal beskyttes mod tyveri med et tyverimærkat?" har én kunde for eksempel skrevet på det sociale medie.

"Vi lever i et mareridt," har én person svaret til det opslag, mens en anden dog er mere forstående og har skrevet: "Det er det, der sker, når der bliver stjålet mere og mere," og kunderne kan tilsyneladende lige så godt vende sig til det. 

Flere andre store supermarkedskæder er nemlig også begyndt at forsyne 'normale' dagligvarer med tyverimærkater, og det bliver kun værre med tiden. 

Sådan lyder det ifølge Der Westen fra Gerrit Heinemann, som er leder af 'Eweb Research Center' ved 'Niederrhein University of Applied Sciences'.

"Efterhånden som priserne fortsætter med at sige, vil jeg potentielt se disse tyverimærkater på alle produktergrupper i fremtiden," har han således forklaret og uddybet: "Det kan faktisk blive den nye standard [...]."