Mange danske boligejere over 50 år ser deres friværdi som en væsentlig økonomisk sikkerhed, men realiteten er, at det kan være svært at belåne denne friværdi.
Det viser en Yougov-undersøgelse for Realkredit Danmark.
Men ifølge Finanstilsynet er det undtagelsen snarere end reglen, at man kan få et nedsparingslån med afdragsfrihed, selvom man har en høj friværdi.
Det skriver Finans.dk.
Kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor lægger ikke skjul på, at der er strenge krav til at få sådanne lån, herunder at lånet enten skal gøre det muligt for låntageren at blive længere i deres bolig eller forbedre deres forhold:
"Der har i en periode bredt sig en opfattelse af, at man kunne blive godkendt til nedsparingslån, hvis blot man havde en lav boliggæld. Det er ikke tilfældet. Det er snarere undtagelsen end reglen, at boligejere kan få nedsparingslån", siger hun.
Det kræver dog, at boligejeren skal have en stor friværdi, da det er en forudsætning, at nedsparingslånet giver boligejerne mulighed for at blive længere i deres hue eller forbedrer kundens forhold.
Ældre Sagen kritiserer dog disse krav som værende formynderiske, især da mange ældre med stor friværdi men lav indkomst ønsker at blive i deres hjem.
Chefkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen påpeger, at Nationalbanken har indikeret, at lån inden for 60 procent af boligens værdi ikke udgør en stor risiko. Han mener derfor, at det er unødvendigt at stille særlige krav til pensionisters lån:
"Vi taler om mennesker, der som pensionister måske ikke har så stort et rådighedsbeløb, men til gengæld har en meget stor friværdi. Hvorfor skal de stilles over for krav, som at lånet skal forbedre deres forhold? Det lyder nærmest, som om man bør medbringe en socialrådgiver for at kunne få nedsparingslån", lyder det fra ham.
Usikkerheden omkring nedsparingslån blev yderligere forværret, da Finanstilsynet påbød Realkredit Danmark at fokusere mere på kundens personlige forhold frem for blot friværdien ved tildeling af lån. Det har ført til bekymring blandt mange ældre boligejere, som nu er usikre på, om de kan få lov til at belåne deres hjem og dermed blive boende.
Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig, er dog optimistisk omkring fremtiden for nedsparingslån og mener, at de stadig kan støtte mange boligejere som før, selvom der nu skal stilles flere spørgsmål ved ansøgningen. Han anerkender dog, at den øgede usikkerhed kan få flere til at overveje andre opsparingsmuligheder som pensionsopsparing og frie midler.
Finanstilsynet fastholder, at lov om god skik ved boligkredit kræver en sikring af, at kunden har en økonomi, der kan bære risikoen ved et afdragsfrit lån.
Danske boligejere, især pensionister, står derfor over for en kompleks situation, hvor deres store friværdi ikke nødvendigvis kan omsættes til økonomisk fleksibilitet uden at opfylde strenge krav fra Finanstilsynet.
