Vælg de rette løbesko

Redaktionen

451 uger siden

|

04/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mulighederne er uendelige

Når man står overfor at vælge løbesko, er det meget let at miste overblikket, fordi for Søren, hvor er der dog mange muligheder. Mange siger, at pris og kvalitet har det med at hænge sammen, og det er for så vidt også rigtigt nok, men når det gælder løbesko, handler det i langt højere grad om din løbestil, end hvad du betaler for skoene. Du kan sagtens betale mange tusinde kroner for et par sko, uden at de nødvendigvis er det bedste valg for dig.

Nike Free blev oprindeligt lanceret som en all-round løbesko, men til trods for at være en af verdens pt bedst sælgende sko, har Nike Free aldrig vundet de øvede løbers hjerter. Dog kan Nike Free sagtens være et fint valg for mange motionsløbere, men det afhænger igen af hvilken løbestil, man har.

Kend din løbestil

Når vi taler om løbestil, er det ikke om du løber korte eller lange distancer, men derimod hvordan du løber. Det lyder måske lidt kryptisk, men det handler om at finde ud af, om du belaster inder- eller ydersiden af foden, eller om du løber helt fuldstændig neutralt. Din løbestil er nemlig ret væsentlig i forhold til at finde de bedste løbesko.

Hvis du rammer underlaget med ydersiden af foden, når du løber, har du en løbestil, der hedder ”pronation”. Er det derimod indersiden af foden, der først rammer vejen, er det ”supination”. Hvis du fordeler vægten helt neutralt over hele foden, er din løbestil slet og ret ”neutral”. Det er således disse tre løbestile, der skelnes i mellem

·        Neutral – Vægten fordeles jævnt under hele foden

·        Pronation – Anklerne ruller indad

·        Supination – Anklerne ruller udad

Langt de fleste (96-97 % af alle løbere) har enten en neutral eller en pronerende løbestil. For at opnå status som pronerende løber, kræver det, at din ankel ruller mere end 6 grader, men langt de fleste (ca. 75 % af den danske befolkning) er pronationsløbere.

Lyt til din krop

Det bedste råd i forhold til at finde de rette løbesko, er, at du skal lytte til din krop. Hvis du får ondt og smerterne vedbliver, er det et tegn på, at du sandsynligvis er i de forkerte sko. Det kan naturligvis også være et udtryk for skader og overbelastning, men uanset hvad, er det altid vigtigt, at lytte til kroppens signaler. Selvom du naturligvis kun vil det bedste for dig selv, kan det gøre langt mere skade end gavn, hvis du vælger at overhøre eller ignorere diverse faresignaler. Hvorvidt skoene er skyld i eventuel brok fra dine fødder, er ikke givet på forhånd, men ved at vælge de rette løbesko fra start af, eliminerer du risikoen for at de spiller en rolle i forhold til dit øvrige velbefindende.

Få foretaget en løbetest inden du vælger dine løbesko, og hav en rigtig god og aktiv sommer.