Utrolig nemt: Sådan forvandles den grimmeste have til en smuk krog

K P

9 år siden

|

02/04/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er forår og såtid – hvis ikke her i den højhellige påske så formodentligt en af de kommende weekender.

Selv, hvis du ikke er født med grønne fingre, er der masser af små projekter, du kan kaste dig ud i, og som vil pifte enhver gårdhave, villahave eller blot altan op.

Følgende fem tips er hentet rundt omkring på de sociale medier, og de kræver blot nogle få remedier at føre ud i livet. 

1) Få farver i haven uden at vente på, at planterne, du planter, får blomster til næste forår
Dæk er muligvis svære at få fat på, men har du nogle slidte vinterdæk eller kender en, der har, så kan de blive til smukke plante- og blomsterskjulere i haven.

Haveeksperten Alexandra Mitchell viser det ved at spraymale nogle dæk, inden hun planter blomster og urter i midten af dem. Men ellers kan du se et eksempel i galleriet nedenfor.

2) Plant krydderurterne i retrokasser
Gamle kasser er ind, og kan sagtens bruges uden for som en smuk skjuler til dit grønne urtebed. Mangler du plads, kan du altid stable dem som vist på billedet nedenfor.

3) Rådet til dig med ”sorte” fingre
Hvis du har en forhistorie med visne og døde planter, som skulle have været holdt i live under din hånd, ja så begræd ikke, at du mangler ”grønne fingre”. 

En kaktusvæg kræver selvsagt ikke meget vanding og pleje, og kan pynte ligeså meget som en væg med blomster og grønne planter. Se et eksempel i galleriet.

Læs også: Nu bliver pollensæsonen alvorlig: Sådan undgår du et ødelagt forår

4) Brug europallen til geniale ting
Pallen er for tiden in at bruge som sofa- eller stolearrangement i haven. Ved at stable og hamre pallerne sammen med nogle få søm og dernæst smide puder og tæpper oven på har man voila en rå, billig og moderne siddeplads til sommerens gæster. Få evt. nogle ideer her eller på billederne nedenfor. Pallerne kan også bruges som alternativ plantevæg. Kun fantasien sætter grænser.

Læs også: Han gnubber en valnød på bordet: Resultatet får dig til at måbe

5) Rådet til dig med en uregerlig have
Ligner din have amazonas jungle med tilgroede buske og planter, der har overtaget alt, så kan du sagtens skabe et lækkert udeareal uden at ligge med numsen i vejret og lue ukrudt de næste mange måneder. 

Klip, skær, motorsav dig igennem urskoven og skab en hyggelig krog med et lille bord og en stol plus nogle fine udendørs lysestager. Kald det ”boheme”, kald det vildskab, kald det, hvad du vil, men det kan sagtens blive en smuk og hyggelig krog uden alt for meget arbejde.
 

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: