Den amerikanske højesteret afgjorde mandag, at en by i delstaten New York ikke går imod landets forfatning, når byen tillader bøn før de månedlige byrådsmøder.
Afgørelsen, der ventes at blive en rettesnor for, hvordan lokale byråd i USA forholder sig til bøn, blev vedtaget med fem stemmer for og fire imod.
Sagen er rejst i byen Greece, hvor befolkningen er splittet i spørgsmålet. Der er ingen fremherskende religion i byen, men det er i praksis altid de kristne byrådsmedlemmer, der vælger bønnen.
Det var to lokale aktivister, Susan Galloway, der er jødisk, og Linda Stephens, som er ateist, der rejste sagen i retssystemet. Det skete første gang i 2008.
De sagde, at de var generet af, at der blev bedt en bøn før de politiske møder.
- Vi fik at vide, at vi enten kunne gå eller lytte, siger Galloway, der arbejder med rekreation.
Spørgsmålet er principielt, da den amerikanske forfatning indebærer en adskillelse af kirke og stat.
De konservative dommere i højesteretten siger, at bøn er acceptabel, mens en liberale dommer finder, at det er i strid med med forfatningen.
Ved en lavere retsinstans har Galloway og Stephens tidligere fået afvist deres sag.
En lokal kristen fremhæver over for The New York Times, at det i over 200 år har været praksis at bede en bøn før de politiske møder.
I begge kamre i Kongressen er der præster, og åbningsbøn indgår ved mange lokale og statslige sammenhænge.
/ritzau/Reuters
