Russiske styrker har søndag opnået fuldstændig operativ kontrol over den ukrainske Krim-halvø, oplyser en amerikansk regeringskilde ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den amerikanske oplysning kommer på en dag, da diplomatiet har været glødende for at finde en løsning på konflikten i det urohærgede land , og den ukrainske flådechef efter et døgn på posten har skiftet side og nu er chef for den autonome region Krims flåde.
/ritzau/AFP