Myndighederne i Libyen har svært ved at genetablere kontrollen i det nordafrikanske land, der er plaget af store interne magtkampe, og overgangsregeringen har flere gange truet med at gå af, hvis ikke den får videre magtbeføjelser.
Tirsdag bad parlamentet i Tripoli den fungerende premierminister, Abdullah al-Thinni, danne en ny regering i løbet af en uge, oplyser en talsmand for parlamentet.
- Nationalkongressen har udpeget Abdullah al-Thinni som premierminister på betingelse af, at han danner en ny regering inden for en uge, siger Omar Hmeidan til nyhedsbureauet Reuters.
Så snart regeringen er dannet, vil kongressen ifølge talsmanden tage stilling til, om al-Thinni og hans ministre kan blive siddende indtil næste valg, der ventes afviklet senere på året.
Libyen har været plaget af uro siden oprøret, der væltede Muammar Gaddafi i 2011 under massiv støtte fra en vestlig alliance med deltagelse af blandt andet danske kampfly.
Selvom situationen i Libyen er langt fra så blodig som i Irak, kan de aktuelle problemer i de to lande på mange måder sammenlignes, vurderer Rikke Hostrup Haugbølle, som er Ph.d. i mellemøststudier på Københavns Universitet.
Vestens invasion uden en exitstrategi har været med til at udvikle borgerkrigslignende tilstande i Irak og blodige interne magtkampe i Libyen.
- Idéen om, at man med en relativ hurtig og relativ omkostningsfri militærindsats kan gøre det af med den onde mand ved magten, så oprørsbevægelser kan få plads til at lave det frie styre, som, man regner med, skal komme, holder ikke altid.
- Man har manglet en exitstrategi. Man skyder, indtil den onde mand er væk, men har ikke gjort sig strategiske tanker om, hvilket land man efterlader, og hvilket ansvar der følger med at lave sådan en intervention, siger Rikke Hostrup Haugbølle.
Et af problemerne er, at man har efterladt en masse våben. Et andet er, at der mangler grundlæggende strukturer for selv at kunne overtage landet igen.
- Den logiske konklusion, man gerne vil drage: At når den onde diktator er væk, kan de demokratiske kræfter bryde frem. Den konsekvens indfinder sig ikke altid.
Et af de konkrete problemer i Libyen handler om, at landet består af tre store stammer, der blev holdt sammen under Gaddafi.
Efter Gaddafis fald er kampen om landets olierigdomme blevet aktualiseret.
- Libyen består af tre store regioner, som var selvstyrende, før Gaddafi tog over. Det er noget af det, vi også ser blusse op nu. Det er ikke en logisk nationalstat, og der er områder, der søger selvstændighed, siger Rikke Hostrup Haugbølle.
/ritzau/Reuters
