Ulveskandalen på Aarhus Universitet betyder nu, at universitetet reber sejlene og lægger overvågningen markant om.
Først mente universitetet, at der var omkring 40 ulve i naturen. Det blev siden nedgraderet til 20 for nu at ende på måske en håndfuld ulve. Resten var ræve.
Eksperter fra Tyskland og Københavns Universitet har længe betvivlet de jyske tal og forskningsmetoder.
Liselotte Wesley Andersen, den tidligere leder af indsatsen, er nu fjernet og en ny udpeget.
Samtidig fjerner DCE - National Center for Miljø og Energi ved universitetet alle de kort, som hidtil har vist danskerne ulveobservationer rundt i Jylland. Observationer, der har skræmt mange danskere.
- Det her er det mest trælse, jeg har været med til i min professionelle karriere. En række ting er gået galt. Der har været forkerte analyser af dna-prøver, og der er bygget videre på forkerte antagelser.
- Derfor er vi nødt til at erkende fejlen og starte forfra, siger seniorforsker Peter Sunde fra DCE, der er ny leder af indsatsen på DCE.
Samtidig vil alle dna-prøver fremover blive sendt til et estimeret tysk institut, der skal borge for lødigheden.
- Vi står i en situation, hvor vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved alle de resultater, vi har indsamlet i tre år. Vi kan ikke tillade os nogen som helst form for usikkerhed. Derfor bruger vi tyskernes ekspertise, siger Peter Sunde.
På Københavns Universitet er professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum glad over kursskiftet.
- Det er positivt, at DCE erkender, at deres data er så fejlbehæftede, at de trækker dem tilbage. Det burde være sket for længe siden, siger han.
Samtidig advarer han dog mod signalerne om, at DCE vil neddrosle dna-undersøgelser af ulvefund.
- Dna-test er den metode, der anvendes alle steder i dag. Den er en helt afgørende metode i forbindelse med vildtforvaltning. Så den må vi ikke drosle ned på grund af denne ene uheldige sag, siger han.
/ritzau/