Mens Konservative, Liberal Alliance, tænketanken CEPOS - og endda beskæftigelsesministeren selv - mener, at det nye udspil til en kommende kontanthjælpsreform godt kunne have været endnu mere vidtgående, så går 50-årige Ulla Christiansen fra Farum rundt med en knude i maven.
Det har hun gjort, siden at beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen præsenterede sit bud på et nyt kontanthjælpssystem i sidste uge.
- Jeg har stort set ikke sovet, siden at forslaget blev fremlagt i fredags. Jeg er ved siden af mig selv, og jeg kan ikke spise, fortæller hun til Dagens.dk.
Ulla Christiansen er enlig mor til tvillinger på 15 år, og hun er blot én af de mange tusinde offentligt forsørgede, som vil blive ramt af de stramninger, som udspillet lægger op til.
Regeringens bud på et nyt kontanthjælpssystem omfatter blandt andet et loft over, hvor mange offentlige ydelser det er muligt at modtage ved siden af kontanthjælpen - mange kontanthjælpsmodtagere kan derfor se frem til at miste boligstøtten.
Regeringen foreslår desuden at skrotte de fem ugers ferie, som kontanthjælpsmodtagere i øjeblikket har ret til, og derudover vil de have reglen om 225 timers arbejde genindført og skærpet. Den betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året, hvis de vil undgå at få skåret et betydeligt beløb af deres indtægt - for enlige over 30 år er der tale om cirka 1.000 kroner om måneden, mens par på kontanthjælp mister den ene persons indtægter helt.
Hvor hårdt udspillet vil ramme den enkelte kontanthjælpsmodtager afhænger af alder, civilstatus og antallet af børn.
Ulla Christiansen er enlig mor med to børn, og hun har således regnet sig frem til, at hun vil få godt 2.600 kroner mindre udbetalt om måneden. Derudover er der stor chance for, at hun vil falde for 225-timers-reglen, som vil betyde, at hun får skåret yderligere 1.000 kroner af sin indkomst.
Hun lægger ikke låg på sin frustration.
- Det er en regnemodel, som ikke tager højde for mennesker. Det er børnefamilier, de rammer. Der er ikke nogen logik i det. Vi er brikker i et liberalistisk politisk projekt, som bare kører derudaf, siger hun.
Ulla Christiansen har allerede udtænkt, hvordan hun skal undgå at blive boligløs, når kontanthjælpsloftet bliver indført. Hun vil bo i sin stue med sine to 15-årige børn, så de kan udleje boligens to værelser og leve af lejeindtægter og børnepenge.
Formålet med regeringens kontanthjælpsudspil er at øge gevinsten ved at tage et arbejde. Bliver reformen en realitet, forventes den at få 650 mennesker i beskæftigelse og spare staten for 515 millioner kroner.
Ulla Christiansen siger, at hendes børn i forvejen er påvirket negativt af familiens økonomiske situation, som altså ikke ser ud til at blive nemmere. De har begge et fritidsjob og betaler selv for deres transportudgifter. Derudover har de 500 kroner hver til fornøjelser om måneden. Men de er tydeligt påvirket af deres mors evige bekymringer om at få pengene til at række.
Går ud over børnene
Kirsten Lund Larsen er national chef i Red Barnet. Hun kalder kontanthjælpsreformen for asocial og mener, at den vil gå ud over børn, som i forvejen lever under trange kår og har det svært.
- Forældre kan godt skabe gode vilkår for deres børn trods fattigdom, men det kræver godt nok mange ressourcer at gøre det. Når man er på kontanthjælp, så er det ofte fordi, der ikke er mange ressourcer i familien. Man vil forsøge at styre de voksnes adfærd med sådan et udspil her, men det får jo konsekvenser for børnene, som ikke har noget ansvar for den situation, de er i, siger hun til Dagens.dk.
Helt konkret frygter hun, at børn af kontanthjælpsmodtagere vil få sværere ved at bryde den sociale arv, når man 'presser de dårligst stillede nedad'.
Børn i familier med få midler bærer rundt på nogle 'voksenbekymringer', som tynger dem psykisk. Derudover har de sjældent mulighed for at deltage i for eksempel aktiviteter og fødselsdage, og på den måde bliver de ekskluderet fra sociale fællesskaber, forklarer Kirsten Lund Larsen, som ærgrer sig over, at børnenes interesser ikke er blevet overvejet.
- Når man laver en sociallovgiving, så bør man altid lave konsekvensanalyser fra et børneperspektiv, siger hun.
Kirsten Lund Larsen bliver bakket op af medstifter og talsmand for Kontanthjælpsalliancen Andreas Holck Høeg-Petersen.
- Udover at det rammer nogle mennesker, som får kontanthjælp, så rammer det også deres børn, som ikke har noget ansvar i det her. Det rammer dem på deres opvækst. De kan ikke blive en del af det fællesskab, som er enormt vigtigt. De bliver fyldt med skam. Det er ikke en statistisk størrelse, det er kolde facts, siger han.
Andreas Holck Høeg-Petersen er ikke i tvivl om, at han mener, at det er en rigtig dårlig idé at gøre landets kontanthjælpsmodtagere fattigere.
- Jeg ser det som en dårlig udvikling. Det er et tiltag, som vil være med til at øge uligheden. Det smitter af på alle andre aspekter af samfundet. Det smitter af på kriminaliteten, muligheden for at bryde den sociale arv, sundhed og boligspriser. Det er en ubærlig udvikling.
'Jeg er skræmt fra vid og sans'
Ulla Christiansen, som er uddannet pædagog, har modtaget kontanthjælp i otte år, fordi hun lider af svær angst og depression, som har fulgt hende hele livet. Hun var kun lige blevet teenager, da hun blev indlagt første gang.
Da hun først blev kontanthjælpsmodtager, var der håb forude. Men siden har et rodet forløb gjort hende opgivende, selvom hun faktisk har evnerne og lysten til at tjene sine egne penge.
- Jeg kan og vil rigtig gerne arbejde. Hvem har glæde af, at jeg bare har gået her i flere år og har fået det dårligere? Jeg er meget villig, siger hun.
Men det er en indviklet proces at få lov til at arbejde 12 timer om ugen, som er alt, hvad hun kan klare.
- Jeg vil gerne have et fleksjob. I starten så der ud til at være perspektiv, men der er aldrig noget, der bliver til noget. Jeg føler, at jeg er med i et cirkus.
Med den nye kontanthjælpsreform bliver hun endnu mere presset end hidtil. Hun fortæller, at hun aldrig har fred fra sine bekymringer. Den største af dem alle er fremtiden for hendes børn.
- Jeg er skræmt fra vid og sans. Min datter er påvirket. Mine børn er rigtigt begavede og får gode karakterer, men de er bekymrede. Vi er i forvejen en skrøbelig familie. Vi kan ikke tåle det her. Jeg er bange for, om de kan udfolde deres potentiale, for det er ikke nok, at de har gode hoveder. Der skal også være et fundament og noget trygt at stå på, siger hun.
Ulla Christiansen siger, at hun har lyst til at stå fortælle sin historie, fordi hun er træt af det billede, som bliver malet af kontanthjælpsmodtagere.
- Jeg vil ikke have, at det fortsætter, at folk ikke kender til denne her virkelighed. At de tror, at vi bare går herhjemme og lopper den, for det er ikke virkeligheden.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens nye kontanthjælpsloft
