Ukraine trækker alt militær væk fra Krim-halvøen, siger den ukrainske overgangspræsident, Oleksandr Turtjynov, i Kijev til flere internationale nyhedsbureauer.
- Det nationale sikkerheds- og forsvarsråd er efter instruktioner fra Forsvarsministeriet nået frem til en beslutning om at flytte de militære enheder, der er udstationeret i Den Autonome Republik Krim, siger den fungerende præsident ved et møde med ledende medlemmer af parlamentet i Kijev.
Allerede i begyndelsen af måneden opnåede de russiske styrker fuldstændig operativ kontrol over Krim-halvøen, da der var blevet sendt tusindvis af russiske marinesoldater og styrker fra luftvåbnet til halvøen, hvor den russiske sortehavsflåde er baseret.
/ritzau/AFP