Ukraine sætter politiets elitestyrke ind i Odessa

admin

10 år siden

|

05/05/2014

Dagens topnyheder

Styret i Kijev indkaldte mandag specialstyrker fra politet til udstationering i den sydlige by Odessa for at hindre en yderligere spredning af separatisternes oprør.

Samtidig skød prorussiske oprørere en ukrainsk helikopter ned under kampe ved Slavjansk i den østlige del af landet.

Ukraine siger, at styrken I Odessa er baseret på "civile aktivister", og at den vil erstatte det lokale politi, som ikke har kunne stoppe oprørernes aktioner. Iagttagere siger, at indsættelsen af styrken er et klart signal om, at styret vil kæmpe hårdt for at undgå, at konflikten udvikler sig til en regulær borgerkrig.

Odessas indbyggere er etnisk blandet og består af både russer og ukrainere, georgiere og tatarer, og den er dermed stærkt kulturelt forskellig fra det østlige Ukraine.

Under hårde kampe i det østlige Ukraine blev kampene intensiveret mandag omkring Slavjansk, en by med 118.000 indbyggere, hvor separatister lå i baghold og dræbte fem medlemmen af en ukrainsk paramilitær styrke.

Separatister siger, at fire personer på deres side også blev dræbt.

Det ukrainske forsvarsministerium siger, at oprørerne skød en af dets militære helikoptere ned, - den fjerde siden fredag. Helikopteren styrtede ned i en flod og besætningen blev reddet.

En 15-årig pige, Diana, som bor nær Slavjansk, siger, at hun så ukrainske kampvogne åbne ild mod oprørere i biler. En brændstofstank eksploderede, og der blev skudt mod huse.

En aftale, der skulle sætte en stopper for volden, blev underskrevet i Genève den 17. april, men er øjensynligt blevet opgivet af Moskva.

- Regimet i Kijev har indsat luftstyrke mod fredelige samfund og har indledt en gengældelsesaktion og dermed i realiteten fjernet det sidste håb om at realisere Geneve-aftalen, sagde den russiske regeringstalsmand Dmitrij Peskov op til weekenden.

/ritzau/AFP