Det var en "klikfejl", der førte politiet på sporet af en 58-årig fynbo, der er tiltalt for en række grove seksuelle overgreb mod en 14-årig pige.
Det forklarer den 58-årige selv, da han tirsdag afgiver forklaring i Retten i Odense.
Fejlen skete, da han ville uploade en stribe billeder, han havde taget af pigen på Kokkedal Slot ved Brovst, til fildelingstjenesten Dropbox.
Her havde han – på pigens forespørgsel, forklarer han – taget en stribe billeder af pigen, hvor hun ligger afklædt og bundet på en seng med bind for øjnene, klemmer på brystvorterne, en dildo i skeden og sædlignende væske hældt ud over mave og kønsdel.
Da han ville uploade billederne til pigen, kom han ved en fejl til at invitere pigens mor og faster til at se billederne over internettet.
- Det var et uheld. Jeg lavede en klikfejl, og så røg billederne videre til M's mor (M er navnet på den forurettede 14-årige pige, red.), forklarer manden.
Pigens forældre kender godt den 58-årige, som skulle tage billeder til pigens konfirmation i maj sidste år.
Men da den 58-årige ville dele konfirmationsbillederne med familien, røg billederne af den nøgne datter i sadomasochistisk opstilling således med.
Det var pigens faster, der efterfølgende kontaktede politiet.
Da politiet begyndte at interessere sig for sagen, væltede det frem med lignende episoder og fotografier af den 14-årige i seksuelle akter.
Det kom frem, at den 58-årige dagen før pigens konfirmation havde taget pigen med til Nykøbing Mors.
Her blev der lavet en fotosession i en skov, hvor den 14-årige blev bundet op mellem to træer, fik bind for øjnene, hvorefter hun blev slikket i skridtet af en uidentificeret mand.
Den 58-årige har forklaret, at det skete med pigens accept. Han forklarer, at han selv synes, det var en smule grænseoverskridende, men at pigen efterfølgende havde fortalt ham, at det var en god oplevelse.
Han erkender flere tilfælde af samleje og anden seksuel omgang med pigen, men fastholder, at det ikke skete mod hendes vilje.
Tirsdag middag har den 14-årige pige afgivet forklaring, men det skete for lukkede døre efter anmodning fra anklageren.
Anklageren i sagen, Marianne Birck, går efter at få den tiltalte idømt en fængselsstraf på ikke under fire års fængsel.
Der ventes dom i sagen onsdag.
/ritzau/