Nu sneer det: Sæsonens første snevejr har nået Danmark

Emil Martesen

4 uger siden

|

19/11/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Sæsonens første snevejr har nået Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har længe haft kurs mod Danmark, og nu er det langt om længe landet i dele af landet.

De vinterlige byger har nemlig meldt sin ankomst, ligesom den bidende kulde har gjort det.

Den 19. november 2024 blev altså dagen, hvor sæsonens første sne begyndte at falde i Danmark, og på Presse-fotos.dk har de delt flere billeder af snefaldet, hvor ovenstående billede kommer fra Fyn.

Ifølge mediet falder der netop nu sne i både Tommerup og Vissenbjerg, og det er i ganske store mængder, så der måske vil være mulighed for at rulle et par snebolde eller 10.

Kommer der meget sne?

Tager vi et kig på DMI, så melder de foreløbigt ud, at der er mulighed for snefald alle dagene i denne uge. Dog vil det være i mindre omfang.

Natten til torsdag ventes der sludbyger og temperaturer helt ned til -5 grader, og derfor er det altså ved at være på tide at få skiftet til vinterdæk, hvis du endnu ikke har fået dette gjort.

Torsdag vil der være perioder med lidt sol, men ellers ventes der både slud- og snebyger i løbet af dagen.

Fredag bliver mest skyet, men igen med mulighed for både slud og sne. Dette ventes at være i Jylland.

Lørdag bliver en dag med nogen sol, men også med sne- slud- eller regnbyger, inden vi søndag får en dag med vedvarende regn, men dog først på dagen kan vi få slud og/eller snebyger.

Generelt ventes temperaturen at ligge mellem 5 graders frost og 5 graders varme, men der meldes om helt ned til -8 grader natten til lørdag.

Så husk de varme strømper, vinterdækkene og en god fyldig dyne.

Foto: Presse-fotos.dk