Udødelig: Hvor gammel bliver en hummer?

Christian Ribergaard

11 år siden

|

24/05/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

100 år gamle hummere er slet ikke umuligt. Faktisk går der rygter om, at hummere ikke dør af sig selv, men kun dør hvis de dræbt. Hvilket gør hummeren praktisk talt udødelige.

- Jeg tror ikke på hummere er udødelige, fortæller marinebiolog Jens Peder Jeppesen til Dagens.dk, og fortsætter:

- Det ville være et alvorligt selvmål af naturen, hvis den lavede udødelige hummere. Jeg tror på, de kan blive gamle, men ikke udødelige.

Jens Peder Jeppesen er marinebiolog og akvariechef for Øresundsakvariet, og han ved, at hummere kan blive gamle og meget store, men udødelige tror han ikke de er.

- Hummere kan blive gamle. Måske op til 100 år, men det er der ingen der ved for hummere er næsten umulige at aldersbestemme, forklarer han til Dagens.dk og fortsætter:

- En hummer skifter sin sin skal efterhånden som den bliver ældre, og har derfor ingen reele indikatorer for hvor gammel den egentlig er. I fisk er der blivende knogler, og man kan bedømme deres alder helt ned til dage. Det er umuligt med hummere.

Når en hummer skifter sit skelet, bliver den en stor geleklump, og kan ikke engang stå oprejst. Efter et par timer er det nye skelet så hærdet, at hummeren kan rejse sig op.

Den største europæiske hummer blev fanget i 1931 i England og vejede 9,3 kg. I 1974 fik en fisker fra Gilleleje en hummerklo i nettet på hele 65 cm. Det blev estimeret at hummeren måtte have vejet omkring 9 kg.