Ubehagelig tendens breder sig hos skoleelever: "Jeg synes, det er frygteligt"

Emil Martesen

5 uger siden

|

14/10/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
En ubehagelig tendens breder sig hos skoleelever.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Digitale trusler og afpresning rammer i stigende grad danske skoleelever på sociale medier.

På Gyvelhøjskolen i Skanderborg har flere elever modtaget anonyme beskeder via Snapchat med beskeder som 'Jeg ved en masse om dig. Send nogle billeder af dig selv, ellers afslører jeg dig'.

Skoleleder Pia Weedfald Hansen lægger ikke skjul på sin store bekymring over udviklingen:

"De er blevet bedre til at snyde, hacke og lave falske profiler", lyder det fra skolelederen til TV 2 Østjylland.

Hun fortæller i samme ombæring, at det er svært at få bugt med problemet:

"Jeg synes, det er frygteligt. Tilliden til sine medmennesker forsvinder for eleverne. Hvis jeg kunne gøre noget for at stoppe det, ville jeg gøre det. Men vi bliver lidt efterladt på perronen med hensyn til, hvad man gøre".

En aften modtog hun et opkald fra en elev i 8. klasse, der havde fået en truende besked fra en anonym Snapchat-bruger.

Afsenderen krævede billeder og truede med at afsløre elevens hemmeligheder.

Pia Weedfald Hansen var klar i spyttet, da hun hurtigt fortalte, hvad eleven skulle gøre - men det er langt fra det eneste eksempel.

Samme mønster

Børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, Ida Hilario, oplever også en stigning i henvendelser fra børn, der føler sig krænket digitalt.

Mange ringer anonymt til Børnetelefonen for at få hjælp efter lignende episoder.

Ifølge Børns Vilkår er det især børn i alderen 13-15 år, der udsættes for digital afpresning, men også helt ned til tiårige oplever problemet. Den anonyme natur på sociale medier gør det nemmere for afsendere at skjule sig, hvilket gør det sværere for både forældre og skoler at gribe ind.