Tyskland får kun 2-2 i VM-test mod Cameroun

admin

10 år siden

|

02/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den sidste kamp, inden den tyske fodboldlandstræner, Joachim Löw, udtager sin endelige VM-trup, spillede tyskerne 2-2 mod Cameroun.

I Mönchengladbach bragte Samuel Eto'o de afrikanske gæster foran 1-0, men mål fra Thomas Müller og Andre Schürrle sendte Tyskland foran 2-1.

Med lidt over 10 minutter tilbage af opgøret udlignede Mainz-angriberen Eric-Maxim Choupo-Moting for Cameroun til slutresultatet.

I Stockholm vandt det talentfulde belgiske landshold, som af mange betragtes som outsider til VM-titlen, med 2-0 over Sverige. Romelu Lukaku og Eden Hazard nettede for Belgien.

Hos Frankrig er der større problemer end søndagens 1-1-resultat hjemme mod Paraguay i Nice. Størst fokus var der på Franck Ribery, som på grund af rygproblemer ikke spillede kampen.

Bayern München-stjernen har udtalt, at han endnu ikke ved, om han bliver klar til VM, der begynder 12. juni.

/ritzau/