Tv-stjerne nægter skyld i børnepornosag

admin

442 uger siden

|

05/06/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den amerikanske musicalkomedie og tv-serie "Glee" har seerne siden 2009 kunne følge med, når skuespilleren Mark Salling har optrådt på skærmen i rollen som Noah Puckerman.

Senest har den 33-årige skuespiller været centrum for en mediestorm, da det blev afsløret, at amerikansk politi havde anholdt Mark Salling for besiddelse af børnepornografi.

Under en påbegyndt retssag i Los Angeles fastslår "Glee"-stjernen nu, at han nægter sig skyldig i alle anklager om, at han skulle have været i besiddelse af børneporno. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Politiet arresterede Mark Salling i december 2015, da de mistænkte ham for at ligge inde med flere hundrede billeder og videoer af afklædte børn.

Anklagerne om besiddelse af børnepornografi har haft flere konsekvenser for Mark Salling.

Tv- og filmproducenten HBO har ifølge det britiske medie The Mirror netop udtalt, at den amerikanske skuespiller ikke skal medvirke i miniserien "Gods and Secrets", som det ellers var planlagt.

- "Gods and Secrets" vil fortsat blive indspillet uden Mark Salling. Han er blevet fjernet fra rollelisten, og jeg vil personligt betale for de nye optagelser, og jeg håber, at Mark finder indre fred, siger seriens instruktør Adi Shankar ifølge The Mirror.

Det er ikke første gang, at Mark Salling bliver anklaget for at have begået seksuelle forbrydelser. I 2013 blev han blandt andet blev sagsøgt for seksuel vold mod sin ekskæreste. Mark Salling afviste dog alle anklagerne.

/ritzau/FOKUS