TV 2-vært pludseligt indlagt

Nicolai Busekist

103 uger siden

|

02/12/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kendte TV 2-vært er blevet pludseligt indlagt, efter hvad der skulle have været en harmløs operation tirsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad der blot skulle have været en harmløs operation, er nu endt med en indlæggelse for TV 2-vært Rasmus Staghøj.

Det afslører han i et opslag på Instagram.

Her skriver han, at han blev opereret tirsdag i denne uge, hvor han spytsten skulle opereres ud af en spytkirtel. Natten til torsdag gik noget dog galt, hvorfor han måtte indlægges på Rigshospitalet.

"Hej fra hospitalet. En harmløs operation i tirsdags hvor en spytsten skulle opereres ud af en spytkirtel, udviklede sig til babu-babu-indlæggelse natten til torsdag," skriver han i sit opslag på Instagram.

Med til teksten har han vedlagt et billede af sig selv, hvor han sidder i en sygeseng på en stue på Rigshospitalet.

I opslaget fortæller han også, at han er meget hævet i hals og mund. Faktisk står det så slemt til, at det er vanskeligt for ham at synke og tale.

"Jeg er så hævet i hals og mund, at jeg dårligt kan synke. Min stemme er så besværet og snøvlet, at det lyder som om, jeg har drukket en kasse øl," lyder det.

Heldigvis kan han trøste sine mere end 18.000 følgere med, at det ikke er farligt. Alligevel er han dog blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal ligge, indtil hævelsen fortager sig igen.

"Det er ikke farligt. Ikke lige nu i hvert fald. Jeg skal bare ligge lidt her, indtil jeg hævelsen fortager sig. Og det må den egentlig gerne snart gøre," skriver Staghøj, og fortsætter:

"Min fredagsbar består af antibiotika og morfin. Måske vil det endda lykkes mig at spise noget kold suppe senere. Skål."

Rasmus Staghøj er primært kendt for sin rolle på TV 2 Sport, hvor han fungerer som både vært, kommentator og reporter. Det er hovedsageligt cykelsport, han beskæftiger sig med.

Blandt andet var han en stor del af kanalens dækning af Tour de France denne sommer, hvor danske Jonas Vingegaard sluttede af i Paris iført den gule trøje.