Timingen var rigtig. Matchet var rigtigt.
TV 2 News fik fisket en ny chefredaktør og kanalchef fra konkurrenten i form af DR, da de hentede Ask Rostrup efter 14 år hos DR.
Men efter blot få måneder indså han, at det stod skidt til. Efter bare 3-4 måneder kunne han allerde mærke, at arbejdet på TV 2 News ikke gjorde ham glad. Tværtimod.
Ifølge Ekstra Bladet har 'Q&Co' haft Ask Rostrup forbi til en snak, hvor han blandt andet afslører, hvorfor han fratrådte stillingen efter mindre end et år.
"Jeg havde den fornemmelse, at når jeg sad i bilen på vej hjem fra arbejde, så kunne jeg mærke, at det sugede energi, det gav mig ikke noget energi. Så jeg blev mere sådan… dehydreret på energi i virkeligheden, og for første gang i mit liv gik jeg også til psykolog."
Arbejdet kostede så meget energi samt glæde, at han fratrådte stillingen efter 9-10 måneder. Heldigvis fandt man en anden stilling til Ask hos TV 2.
I dag er han nemlig vært på kanalen i stedet for chef, hvilket han tilskriver især ét spørgsmål fra psykologen
"I slutningen af november sagde min psykolog til mig: 'Hvorfor synes du egentlig, at du skal have det sådan der'."
Ask Rostrup uddyber herefter ved at forklare, at 'sådan der' dækker over ikke at sove om natten og være sur derhjemme.
Det var i januar sidste år, at TV 2 kunne fortælle, at Ask Rostrup havde forladt stillingen.
Ask Rostrup var i mange år kendt som vært på DR, hvor han var i 14 år. Før sin tid på DR har Ask Rostrup blandt andet været chefredaktør på metroXpress og nyhedschef på Berlingske.