TV 2-kendis taler ud efter exit: Jeg fortryder, at jeg tog hjem

Mathias Busekist

67 uger siden

|

06/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis hun kunne gøre det om, ville hun være blevet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var ikke længe, man fik lov til at følge 'Årgang 0'-stjernen Mathilde Beuschau i 'Korpset'.

Det blev faktisk en meget kort fornøjelse, idet hun i første afsnit måtte trække stikket.

"Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg smed mit nummer. Jeg ville gerne være blevet, da Rathsack spurgte, om jeg ville smide mit nummer," udtaler hun til SE og HØR.

Det er i forbindelse med interviewet, at hun kan afsløre, at det faldt skidt ind i kalenderen. For mentalt var hun et helt andet sted.

"Da jeg bliver ringet op af casteren, stod jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke havde det særlig godt mentalt. Jeg var lige gået i gang med et breakup, der var en masse sager med min underbo og jeg skulle flytte."

Hun stod blandt andet midt i et brud med sin daværende kæreste i form af 'Ex on the Beach'-deltageren Robin Christensen. Men midt i tumulten, så følte hun, at det var tid til noget nyt.

Men har man set 'Korpset' før, så vil man vide, at formatet er udfordrende, hvorfor det ikke bliver nemmere, hvis man ikke er mentalt forberedt.

Og efter at have set første afsnit, kan hun se, at hun ikke var klar. Følelserne var nemlig helt ude på tøjet.

Mellem de 12 andre aspiranter, de fire instruktører som står og råber og skriger og et kamerahold som putter et kamera lige ned i ansigtet på hende, kunne hun mærke, at nok var nok.

Selv om det blev en kort fornøjelse, så er Mathilde glad for, at hun takkede ja til at medvirke i formatet. Og det er til trods for, at hun allerede inden var klar over, at hun mentalt ikke var det bedste sted i livet.

Første afsnit af ”Korpset” kan ses på TV 2 Play netop nu. Onsdag den 13. september er der premiere på TV 2 Echo.