TV 2 bekræfter: Tinka vender tilbage

Kamille Isaksen

10 uger siden

|

07/10/2024
Nyheder
Foto: Agnete Schlichtkrull/TV 2
Foto: Agnete Schlichtkrull/TV 2
Danskerne kan godt begynde at glæde sig til december.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen nærmer sig, og med den følger traditionen tro også et gensyn med nogle af de mest elskede julekalendere på tv.

I december får danskerne endnu en gang mulighed for at fordybe sig i den magiske verden af nisser og eventyr, når ‘Tinkas Juleeventyr’ vender tilbage på både TV 2 og TV 2 Play.

Julekalenderen, der første gang blev sendt i 2017, har hurtigt opnået en særlig plads i mange danske familiers hjerter, og nu kan både gamle og nye fans glæde sig til endnu en rundtur i det fortryllende univers.

Sådan skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I centrum af historien står nissepigen Tinka, som oplever sit livs største skuffelse, da hendes amulet, som skal markere, at hun er en rigtig nisse, ikke skifter farve.

Det går hurtigt op for Tinka, at hun er anderledes end de andre nisser, og i sin søgen efter svar drager hun ud på et farefuldt juleeventyr.

Her møder hun menneskedrengen Lasse, og sammen begiver de sig ud på en rejse fyldt med magi, mysterier og opdagelser.

Tinkas juleeventyr fortsætter uden for skærmen

’Tinkas Juleeventyr’ er skrevet af Flemming Klem og produceret af Cosmo Film, og selvom den blev sendt for første gang for syv år siden, er dens popularitet stadig intakt.

Derfor har TV 2 valgt at bringe den tilbage på skærmen i december måned, hvor den igen vil kunne sprede juleglæde til store og små.

Men eventyret stopper ikke ved tv-skærmen. For de største fans – og dem, der bare elsker lidt ekstra julestemning – lanceres der igen i år en særlig Tinka-lågekalender samt en ny serie af samlekort.

Kalenderen er tilgængelig fra i dag, mandag den 7. oktober, og kan købes i en række dagligvarekæder som føtex, Bilka, BR samt en række Coop-butikker og på Nemlig.com.

Lågekalenderen, der koster 49 kroner, indeholder ikke kun spændende låger at åbne, men også flotte motiver fra den populære julekalender.

Sammen med kalenderen bliver det endnu en gang muligt at samle på Tinka-kort.

Der er i alt 48 kort med forskellige motiver, og de kan fås fra den 1. november og helt frem til juleaften.

For hver 100 kroner man handler for i føtex, Bilka eller BR, får man en pakke samlekort, som kan hjælpe med at bygge den komplette samling.

Illustration: Martin Jørgensen/TV 2