En potentielt uoverstigelig økonomisk byrde truer Det Danske Filminstitut, efter det storstilede tagbiografprojekt Filmtaget er løbet helt af sporet.
Filminstituttet står tilbage med en regning, der risikerer at løbe op over 100 millioner kroner, en udgift, som i sidste ende kan lande hos skatteyderne.
Det skriver Ekstra Bladet
Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, er løsningen sandsynligvis at låne pengene fra staten og tilbagebetale gennem instituttets driftsmidler, hvilket vil trække ressourcer væk fra andre filmstøtteopgaver.
"Jeg kan ikke se nogen som helst mulighed for, at filminstituttet har penge stående, som de kan bruge til det lovligt," påpeger han.
Projektet begyndte som en ambitiøs vision om at skabe en kulturel oase på taget af instituttets hovedsæde i København, med udsigt over Kongens Have.
Oprindeligt anslået til 48 millioner kroner i 2020, eksploderede budgettet imidlertid på grund af en lang række udfordringer, som blandt andet omfattede nødvendige forstærkninger af bygningen.
Nu løber renterne på den udestående regning, som entreprenøren Juul & Nielsen kræver betalt, op med en halv million kroner hver måned. Sker der ikke en hurtig afklaring, kan den samlede udgift vokse til mere end 100 millioner kroner.
Har taget stort lån
Egmont, bygningens ejer, havde fra begyndelsen lagt et loft på 48 millioner kroner for sin investering i projektet og ønsker ikke at dække yderligere udgifter.
Ejendomschef Jens Christian Berner understreger, at Egmont ikke ville tage risikoen for en skræddersyet tagkonstruktion ud over dette beløb.
"Filmtaget blev etableret på ønske fra Det Danske Filminstitut... Det Danske Filminstitut bærer således udgiften, der overstiger 54 mio. kroner," udtaler han.
Mens voldgiftssagen kører, har filminstituttet allerede lånt 30 millioner kroner for at dække hidtidige udgifter. Instituttet har desuden forpligtet sig til at betale alle omkostninger ud over de 54 millioner kroner, Egmont bidrog med.
