Mange danskere glemmer det: Kan give stor skattefordel

Emil Martesen

7 uger siden

|

30/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan give en stor skattefordel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskere ser ofte frem til små besparelser, og for mange kan forskudsopgørelsen give en håndsrækning til pengepungen – især når det kommer til skattefradrag.

For selvom mange danskere glemmer det, så kan en række udgifter relateret til arbejde nemlig trækkes fra, hvis de opfylder visse kriterier.

Ifølge Jan Hove, der til dagligt er partner i TaxAdvice og har over 30 års erfaring i skatterådgivning, så kan det hurtigt blive en kompleks affære at gennemskue reglerne.

Det skriver Nyheder.dk.

Han uddyber her nogle af de fradragsmuligheder, som ofte overses i forskudsopgørelsen under kategorien 'øvrige lønmodtagerudgifter'.

Rejseomkostninger

Rejseomkostninger er en af de poster, hvor skattefradrag er muligt.

Hvis man selv dækker udgifterne til kost, logi og småfornødenheder i forbindelse med arbejdsrejser, kan der enten benyttes standardsatser eller dokumenterede udgifter som grundlag for fradraget.

For 2024 er satserne for logi 246 kroner pr. døgn, og den samlede fradragsgrænse ligger på 31.600 kroner.

En af betingelserne er dog, at rejsen varer mindst 24 timer, og at ens bolig ikke udlejes i mellemtiden.

Kurser og efteruddannelse

Kurser og efteruddannelse er også en relevant udgift.

Jan Hove påpeger, at det udelukkende er kurser, der opdaterer eller vedligeholder nuværende uddannelse, som giver fradrag:

"Der skal være tale om en opdatering eller vedligeholdelse af den uddannelse, du har i forvejen - for eksempel efteruddannelse, siger Jan Hove og forklarer, at udgifter til grund- og videreuddannelse derimod ikke tæller", lyder det fra ham.

Telefonomkostninger

Telefonomkostninger kan ligeledes indgå i fradragsberettigede udgifter, hvis ens egen telefon anvendes regelmæssigt til arbejdsrelaterede opkald.

Arbejdsværelse i hjemmet

For ansatte, der bruger et arbejdsværelse i hjemmet, gælder strenge regler, hvis man ønsker at få del i det fradrag.

Rummet må ikke bruges til private formål og skal fungere som det primære arbejdssted i arbejdstiden:

"Vi taler ikke om, at du kommer hjem fra arbejde klokken 14, og så arbejder i værelset fra klokken 21 til 22. Det skal være dit primære arbejdssted inden for din normale arbejdstid", fortæller Jan Hove, og tilføjer, at fradraget hovedsageligt gælder for selvstændige eller ansatte, der arbejder hjemmefra uden alternativ fra arbejdsgiver.

Tøj

Endelig kan der i særlige tilfælde være fradrag for udgifter til arbejdstøj, men kun når det kræves, at man selv anskaffer specifikt tøj.