Trist nyt til 1 million danskere: Får ekstra skatteregning

Emil Martesen

31 uger siden

|

15/05/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Èn million danskere får en ekstra skatteregning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver år betaler op mod en million danskere overflødigt for meget i skat, når de sparer op til pensionen.

Den samlede ekstraregning beløber sig til omkring 2,5 milliarder kroner, og er blevet mødt med skarp kritik fra brancheforeningen Forsikring & Pension. Situationen fremhæver problemer med den nuværende lovgivning på pensionsområdet, hvor især danskere med ydelsesgarantier bliver hårdt ramt.

Det skriver Finans.

Danskernes pensionsopsparing beskattes gennem den såkaldte PAL-skat, som er effektivt hævet fra 15,3% til 18% for de ramte borgere. stigningen i skatteprocenten er i direkte modstrid med intentionen om at sikre danskerne en tryg økonomi som pensionister. Den øgede skat reducerer nemlig muligheden for en gunstig forrentning af deres opsparing.

Og det giver anledning til panderynker ifølge Jørgen Svendsen, der er aktuar og indehaver af pensionsmæglerselskabet AFPR.

Han lægger ikke skjul på, at det er noget rod:

"Det er noget rod. Pengene burde aldrig være opkrævet. Det betyder, at danskerne går glip af en forrentning af deres penge og dermed får mindre at leve for som pensionister", siger han til Finans.

Skatteminister Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet har reageret på kritikken og understreger over for mediet, at han vil lytte til input fra branchen.