Trist nyt for elbilsgiganter: Lever slet ikke op til forventelige standarder

Emil Martesen

4 uger siden

|

19/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
De lever slet ikke op til de forventlige standarder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje, og selvom de efterhånden har fået en høj stjerne hos mange danskere, så er sagen en anden for Amnesty International.

De har nemlig netop har offentliggjort en rapport, der vurderer hvor gode bilproducenter er til at dokumentere hvordan risici i forhold til menneskerettigheder håndteres i forsyningskæderne til elbilbatterier.

Rapporten afslører betydelige mangler på dette område, og det gælder også for de helt store kanoner.

Kinesiske BYD, en af verdens største producenter af elbiler, scorer lavest i rapporten med en vurdering på blot 11 ud af 90 mulige point, og indtager derfor en sidsteplads blandt de 13 producenter.

Tager man et kig på toppen af rapporten finder man Mercedes-Benz på listens bedste placering, men det betyder langt fra, at resultatet er prangende.

51 ud af 90 point og derfor kun lige over halvdelen af de mulige var nok for den tyske gigant til at løbe med førstepladsen

Bilproducenterne er blevet analyseret ud fra deres due diligence-politikker og selvrapporterede praksis.

Værktøjet, som Amnesty har udviklet til at evaluere bilproducenternes indsats, baserer sig på internationale standarder og fokuserer blandt andet på områder som risikostyring, forsyningskædekortlægning samt rapportering og afhjælpning af problemer.

Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International, betegner rapportens resultater som dybt skuffende. Hun fremhæver, at bilproducenter som BYD mangler gennemsigtighed i deres forsyningskæder, og at der er risiko for, at mineraler, der bruges i batterierne, kan være udvundet under kritisable forhold.

Den fulde liste:

  1. Mercedes Benz (51)

  2. Tesla (49)

  3. Stellantis (42)

  4. VW Group (41)

  5. BMW (41)

  6. Ford (41)

  7. General Motors (32)

  8. Renault (27)

  9. Nissan (22)

  10. Geely Auto (22)

  11. Hyundai (21)

  12. Mitsubishi (13)

  13. BYD Auto (11)