For høj fart er en af de største dræbere på de danske veje.
Derfor advarer administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, mod at sætte hastigheden op på statsvejnettet uden videre.
Han understreger dog samtidig, at det meget vel kan være forsvarligt på motortrafikvejene.
- Vi er ikke hastighedstalibanere, der siger nej til enhver form for øget fart. Vi siger bare, at man i stedet for at hæve hastigheden generelt på en vejtype skal inddrage de lokale vejmyndigheder og politiet, så man får en differentieret og intelligent løsning, siger han.
Jo hurtigere bilister kører, jo flere ulykker sker der på den dårligste del af de danske landeveje.
Det er blandt konklusionerne i Vejdirektoratets længe ventede evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.
Ifølge Mogens Kjærgaard Møller kan man sagtens sætte hastigheden op til eksempelvis 90 kilometer i timen på visse strækninger.
- Alle kender jo det, at man kan køre på en landevej, der er fuldstændig lige, uden vejtræer og sideveje, hvor man tænker: Hvorfor i alverden må jeg kun køre 80 her?
- Så kører man lidt videre, og pludselig er vejen bugtet med mange træer og dårligt udsyn, og da det jo stadig er en landevej, må man også køre 80 her. Det giver jo ingen mening, siger han.
Et flertal i Folketinget ventes i starten af maj at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen.
Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint", siger han i en pressemeddelelse.
- Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, lyder det fra ministeren.
/ritzau/
