Tjek din kupon: Denne heldige dansker har vundet 1.000.000 kroner skattefrit

Emil Martesen

13 uger siden

|

19/08/2024
Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Tjek din kupon.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For ottende lørdag i træk var der ingen, som ramte førstepræmien i Lotto i weekenden, men som sædvanligt var der to heldige danskere, som i stedet fik fuldt udbytte af ekstratrækningen Millionærchancen.

De to danskere blev nemlig udtrukket som vindere af hver 1.000.000 kroner skattefrit.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Den ene heldige dansker kan se frem til, at millionen stille og roligt og lige om lidt går direkte ind på kontoen. Vedkommende, som kommer fra Sydjylland, havde spillet med via sit PLUS-abonnement.

Og for at det ikke skal være løgn, så var der endda udover millionen også en gevinst på fire rigtige vindertal og to tillægstal, hvilket gav 140 kroner – så den samlede gevinst blev på 1.000.140 kroner.

Den anden heldige dansker får ikke alle pengene udbetalt automatisk: Vedkommende har nemlig spillet Lotto via en god, gammeldags papir-kupon, som blev købt hos Min Købmand i Toksværd, ret tæt på BonBon-Land i Holme-Olstrup på Sjælland.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den anden heldige vinder, så tjek lige kuponen i baglommen, hvis den er købt i nærheden af BonBon-land.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Vindertal, Lotto, 17. august

4, 11, 12, 13, 16, 19, 27

Tillægstal, Lotto, 17. august

30