Digteren Yahya Hassan er tiltalt for at affyre tre-fem skud mod en person, hvoraf to af dem ramte manden i låret og foden, for at være i besiddelse af en skarpladt pistol og for at stikke af fra politiet.
Det fremgår af et anklageskrift fra Østjyllands Politi.
Men det er blot nogle af de forhold, som digteren er tiltalt for.
Han skulle også have kørt påvirket i bil og kørt uden kørekort samt kontaktet sin ekskæreste, efter at han havde fået et polititilhold og ikke måtte kontakte hende.
Af anklageskriftet fremgår det, at han affyrede skuddene, som ramte en mand i låret og i foden, på kort afstand.
/ritzau/