Tilbagekalder kylling solgt i Rema 1000 over hele landet

Henrik Rothenbücher

118 uger siden

|

15/09/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rema 1000 over hele landet tilbagekalder kylling.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kylling er utrolig populær hos danskerne - og med god grund.

Men har du planer om at lave nem og hurtig aftensmad, og har allerede handlet ind til det, bør du undersøge, hvilke kyllinge dippers, du har fået fat i.

DENCON FOODS A/S har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder Kyllinge dippers med BBQ dip.

Det berørte produkt er følgende:

REMA 1000 Kyllinge dippers med BBQ dip (se billede nederst i artiklen)
Nettovægt: 275g
Bedst før-datoer: 20.04.2023, 26.05.2023 og 16.06.2023
Lotnummer: L2 2001 1, L2 2602 og L2 1603 51
EAN-nummer: 5705830604897

Kylling-snacken er solgt i REMA 1000-butikker over hele landet.

Foto: Fødevarestyrelsen

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der er fundet blåt plastik i produktet, hvorfor det naturligvis er uegnet som fødevare.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller selv sørge for at kassere det.