Til stor glæde for kunderne: Snart kan det ende på hylderne i Bilka, Netto og Føtex

Emil Martesen

20 uger siden

|

01/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Snart kan det ende på hylderne i Bilka, Netto og Føtex.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Innovation Day 2024 giver leverandører, innovatører og selvstændige mulighed for at præsentere deres nye og kreative nonfood-produkter.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

En ekspertjury, bestående af repræsentanter fra Salling Groups indkøbsafdelinger og koncernens kæder vil være til stede for at vurdere de præsenterede idéer.

”Det er med stor fornøjelse, at vi igen i år afholder Innovation Day. Konceptet har gennem flere år vist sig at være både sjovt og lærerigt for leverandørerne, kunderne og for os. Derfor glæder vi os også til at opleve inspirerende og innovative varer, som kan ende på hylderne i Salling Group til glæde for kunderne", siger Mark H. Nielsen, Executive Vice President, Bilka   

Vil du være dette års innovationsvinder?

Innovation Day 2024 giver dygtige producenter og iværksættere chancen for at få deres produkter ud på hylderne i landets største dagligvarekoncern.

I 2023 deltog både etablerede iværksættere, leverandører, privatpersoner og velkendte producenter i Innovation Day og fremviste produkter, der spændte fra ergonomiske hovedpuder til insektstikhealere. Særligt Cozze og Beurer tiltrak juryens opmærksomhed og beundring og blev to af vinderne ved Innovation Day 2023.

”Vi blev indbudt til at præsentere to Beurer produkter ved Salling Groups Innovation Day. Efter en spændende proces hvor vi først pitchede for Salling Groups panel og på dag 2 for flere hundrede ansatte på Salling Groups hovedkontor, blev vi tildelt titlen Innovation Day 2023 vinder. Begge dage var sjove og lærerige, ligesom vi gik derfra med en stor portion sparring og feedback", siger Nicolaj Bjerre Sørensen, Sales Manager hos Beurer.

Salling Group bestræber sig på at forblive det mest attraktive valg for kunderne, og det er afgørende, at der altid er innovative og kreative produkter fra hele kloden på hylderne i Bilka og Føtex. Derfor vil det igen i år være muligt at deltage både fysisk og virtuelt ved Innovation Day 2024, så leverandører og producenter både i og uden for Danmark kan tage del i konkurrencen.

Om eventet

Innovation Day strækker sig over to dage, og undervejs får alle deltagere mulighed for at udstille og præsentere deres ideer og koncepter for medarbejdere på Salling Groups hovedkontor.

6. november: Salling Group åbner dørene til Innovation Day 2024, hvor deltagerne skal pitche deres produkt eller koncept og overbevise juryen om, at netop deres produkt skal indgå i koncernens varesortiment. Før og efter præsentationen vil der være mulighed for at opstille en stand på hovedkontoret, som juryen undervejs vil besøge.

7. november: Salling Group giver mulighed for, at alle deltagere kan udstille og præsentere deres koncepter og produkter for Salling Groups medarbejdere ved et åbent arrangement på hovedkontoret. 

Ansøg nu og få chancen for at dit produkt bliver Salling Groups næste innovationsvinder

Brænder du inde med et nyt og innovativt nonfood-produkt, som ikke er på hylderne i Salling Group, kan du sende din ansøgning til dette års Innovation Day her: https://sallinggroup.com/innovationday

Alle ansøgninger vil blive vurderet ud fra produkternes bidrag til det eksisterende marked, deres attraktivitet for Salling Groups kunder, graden af kreativitet i produkterne samt deres potentiale for at opbygge et stærkt brand og profitabilitet. Interesserede innovatører, leverandører, virksomheder og alle andre kan indsende deres ansøgning til Innovation Day 2024 indtil den 20. september 2024.

Nøgledatoer og deadlines for Salling Groups Innovation Day 2024:

20. september: Frist for indsendelse af ansøgning til innovation@sallinggroup.com
11. oktober: Invitation til Innovation Day udsendes
6. november: Innovation Day 2024, Salling Group HQ, Aarhus
7. november: Leverandørudstilling, Salling Group HQ, Aarhus