Tidligere Barcelona-træner Vilanova er død

admin

|

25/04/2014

Dagens topnyheder

Den tidligere Barcelona-træner Tito Vilanova har tabt kampen mod kræft og døde fredag. Det fortæller klubben på sin hjemmeside.

- Klubben vil gerne udtrykke sin dybeste kondolence til hans familie, som deler sorgen med FC Barcelonas fans over hele verden, skriver den i en pressemeddelelse

Spanieren, der blev 45 år, havde ikke nogen stor karriere som spiller, men udmærkede sig som assistant for Josep Guardiola i en årrække.

Da Guardiola stoppede i klubben i 2012, fik Vilanova jobbet, men kræft i en spytkirtel betød, at han ikke nåede at stå i spidsen særligt længe.

Sygdommen blev første gang konstateret i slutningen af 2011 og straks forsøgt kureret.

Men kræften vendte tilbage året efter, og selv om Vilanova blandt andet rejste til USA for at få behandling, lykkedes det ikke at få bugt med sygdommen.

Derfor overlod han i perioder ansvaret til holdets nuværende træner, Jordi Roura, og sagde sidste sommer selv op i erkendelse af, at det ikke lod sig gøre at passe jobbet, når sygdommen ikke var under kontrol.

FC Barcelona vil hurtigt muligt indrette et afsnit af tribunen på Camp Nou for dem, der ønsker at mindes den afdøde træner.

/ritzau/