'Tidlig julegave' til mange danskere: Her bliver det billigere

Emil Martesen

2 timer siden

|

12/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 'tidlig julegave' venter til flere danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den Europæiske Centralbank har endnu en gang besluttet at sænke sin ledende rente, og det bringer gode nyheder til mange danskere.

Når ECB skruer ned for renten, følger Nationalbanken i Danmark normalt trop.

Beslutningen blev offentliggjort torsdag, og betyder, at renten nu sættes ned med 0,25 procentpoint til 3,0 procent.

Det oplyser centralbanken torsdag på sin hjemmeside.

Det er fjerde gang i år, at ECB justerer renten nedad, og det kan mærkes direkte i danskernes økonomi.

Reaktion på den faldende inflation

Den nye rentenedsættelse kommer som en reaktion på den faldende inflation, der i flere europæiske lande har taget fart nedad.

Med Danmark bundet til euroen gennem fastkurspolitikken påvirkes de danske renter typisk af ECB's beslutninger.

Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv forventer da også, at Nationalbanken hurtigt vil følge op:

"Helt som vanligt vil Nationalbanken herhjemme følge trop og senere i dag ligeledes nedsætte den ledende rente med 0,25%. Dermed kan de danske boligejere med variabelt forrentende lån nu indløse en tidligere julegave i form af en lavere rente. Der er tilmed udsigt til at gaveregnen også fortsætter på den anden side af jul, hvor en yderligere række af rentenedsættelser venter", lyder det fra ham i en kommentar ifølge Ekstra Bladet.

Mens boligejerne kan glæde sig over lavere månedlige udgifter, peger cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri på de bredere økonomiske effekter:

"Rentesænkningen er en dejlig julegave, som har stået højt på rigtig manges ønskeseddel. Lavere renter gør det billigere at være boligejer og vil give ny luft til væksten i Europa", fortæller han i en kommentar. 

Selvom renten stadig er langt fra de rekordlave niveauer i 2022, hvor den lå på -0,5 procent, er udviklingen et klart tegn på en fortsat lempelse i den europæiske pengepolitik.